Pakkevejledning
- Flyttekasserne skal samles korrekt (se vejledningen, der er trykt på kasserne).
- Når du pakker bøger, læg da bøgerne i bunden (ca. 1/3 fuld) og læg derefter f.eks. puder, linned, eller andre lette genstande øverst.
- Enkelteffekter nedpakkes i flyttekasser i den udstrækning det er muligt og forsvarligt, samt mærkes med mærkat på gavlen af kassen med hvilket rum flyttekasserne ønskes anbragt i.
- Tallerkener, fade m.m. pakkes i kasser med papir i bunden af kassen og rundt om effekterne. Tallerkener og fade stilles på højkant i kassen.
- Alle planter sættes i kasser. Hvis der skulle være enkelte kasser med planter, som ikke kan lukkes, accepteres dette. Transport af planter er på eget ansvar.
- Ting som er brandfarlige, eksplosive, giftige, ætsende eller lignende må ikke medtages.
- Kolonialvarer, rengøringsmidler m.m., som ikke falder ind under ovennævnte kategorier, pakkes i kraftige plastposer, inden de pakkes i kasserne.
- Såfremt ikke andet er aftalt, bedes I demontere alle møbler, hvor dette kræves, for at disse kan flyttes. I bedes ligeledes afmontere elektriske artikler og nedtage gardiner/persienner m.m.
- Transportsikring til vaskemaskiner skal påsættes inden flytningen.
Huskeliste
- Mange ting skal huskes ved en flytning og den nye adresse skal meddeles mange steder. Vi har lavet en praktisk flytteliste, som kan hjælpe med at bevare overblikket.
- Sorter i god tid gammelt tøj og alt andet, som skal kasseres eller foræres væk. Send tæpper, gardiner m.m. til vask eller rens.
- Gå ligeledes loft, kælder og garage igennem, og sorter.
- Lever lånte ting tilbage.
- Gennemgå køkkenredskaber, pak tøj og linned I ikke skal bruge i den nærmeste fremtid.
- Alt hvad der skal være tilgængeligt umiddelbart ved indflytning/ankomst som toiletartikler, lagner, tøj, madvarer m.m. bør pakkes separat.
- Anbring smykker, kreditkort, mobiltelefoner, tablets osv. og personlige papirer et sikkert sted. I kan muligvis få brug for dem under flytningen.
- Husk at afrime, rense og aftørre køleskabe, frysere m.m. samt sørge for en forsvarlig transport af dybfrosne
- madvarer.
- Husk at indsamle alle nøgler til garage, kælder, skabe m.m. – og husk nøglen til den nye bolig!
- Husk transport af eventuelle husdyr.
- Husk at melde flytning til folkeregisteret, kommune(r), forsikringsselskaber, pengeinstitutter, skoler/fritidsklubber/institutioner, venner og bekendte m.m.
- Sørg for at være klar når flyttefirmaet ankommer. Så er der tid til at løse din flytning bedst muligt.
Nedpakning
- Flyttekasserne pakkes i henhold til pakkevejledningen på denne side.
- Husk at demontere alle møbler, hvor dette kræves, for at disse kan flyttes. I bedes ligeledes afmontere elektriske artikler og nedtage gardiner/persienner m.m.
- HUSK at gemme skruer, beslag mm. i en pose eller lukket æske, hvor i let kan finde dem på den nye adresse.
Videotips
Se vores playliste »Gode pakketips« med alle fire videoer på YouTube.